Medarbejder fik tinnitus på job, tre år efter fyrede kommunen ham

En gammel arbejdsskade var ikke et handicap i Forskelbehandlingslovens forstand. Derfor var det ikke forskelsbehandling, da kommune afskedigede sygemeldt medarbejder.

En klubmedarbejder blev i oktober 2013 udsat for så slem lydpåvirkning fra et trommesæt, at han fik konstateret dobbeltsidig tinnitus. I tre år efter arbejdede klubmedarbejderen uden nogen sygemeldinger eller andre ændringer i sine arbejdsvilkår. Men det ændrede sig i 2016. 

Tre år efter trommeepisoden sygemeldte klubmedarbejderen sig. Begrundelsen var tinnutus, stress og følgevirkningerne heraf. Da han i april 2017 ville vende tilbage, anbefalede hans læge, at han skulle optrappes gradvis i timer over tre måneder. I juli 2015 bliver pædagogen afskediget. 

Klubmedarbejderen har klaget til Ligebehandlingsnævnet over afskedigelsen. Men nævnet peger på, at der ikke kan være tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, fordi det var svært at afgøre, om kludmedarbejderen ville opleve langvarige begrænsninger på grund af sin tinnitus.

På afskedigelsestidspunktet vurderede nævnet også at sygdommen ikke havde stået på i lang nok tid, til at det kunne være et handicap. 

Dermed var det ikke forskelsbehandling, at klubmedarbejderen blev afskediget, og klubmedarbejderen fik derfor ikke medhold.

 

Se afgørelsen.

 

https://www.dknyt.dkartikel/medarbejder-fik-tinnitus-paa-job-tre-aar-efter-fyrede-kommunen-ham