DK Nyt
Massivt arbejdspres truer demokrati

Massivt arbejdspres truer demokrati

Pressede lokalpolitikere mister magt til borgmester og kommunaldirektør
11. MAR 2012 22.13

Arbejdspresset på kommunalpolitikere er vokset så markant ved de seneste kommunalreformer, at borgmestrene og ikke mindst embedsmændene reelt har sat sig på magten.

En rundspørge blandt 1.226 byrådspolitikere, som Politiken Research har lavet, viser, at 63 pct. har svært ved at finde en balance mellem arbejds- og fritidsliv og det politiske arbejde, mens 47 pct. mener, at kommunaldirektøren og borgmesteren har for stor magt.

Det er ikke kun nyvalgte kommunalpolitikere med små børn, som har bemærket arbejdsbyrden. Leif Lund (DF), der har siddet i byrådet i Silkeborg Kommune i 22 år, nikker genkendende til problemstillingen.

- Det er store papirmængder, man bliver stillet over for ift. tidligere. Sagerne er meget mere komplicerede i dag. De involverer mange flere teknikere og akademisk arbejdskraft, siger han til Politiken.

cgt

 

https://www.dknyt.dkartikel/massivt-arbejdspres-truer-demokrati