DK Nyt

Mange tusinde vil miste dagpengene

Op til 2.400 ledige risikerer at miste dagpengene hver måned
KORT NYT30. APR 2012 9.42

Nye tal viser, at det store antal ledige, som hver måned står til at miste dagpengeretten fortsat ligger stabilt. Det betyder, at op til 2.400 ledige risikere at miste deres dagpenge hver måned.

Årsagen er dagpengereformen, som halverede dagpengeperioden og fordoblede genoptjeningskravet. Det skriver AK-Samvirke. Tallene får AK-direktør,Verner Sand Kirk, til at opfordre arbejdsmarkedets parter og regeringen til blandt andet at bruge trepartsforhandlingerne til at finde en varig løsning på det store udfald.

Indtil videre har regeringen midlertidigt forlænget dagpengeperioden for de ledige, som ellers ville have mistet dagpengeretten i andet halvår af 2012, med op til et halvt år.

- Den midlertidige forlængelse er god nok, men den fungerer jo i praksis blot som en foranstaltning, der udskyder problemet til 1. januar 2013, siger Verner Sand Kirk

 

https://www.dknyt.dkartikel/mange-tusinde-vil-miste-dagpengene