Lov på vej om forenkling af kontanthjælpssanktioner

KORT NYT20. NOV 2019 6.29

Reglerne om sanktioner i kontanthjælpssystemet bliver både forenklet og skærpet i et lovforslag, der tirsdag blev fremsat af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Lovforslaget, der er en udmøntning af en et år gammel aftale mellem den daværende V-LA-K-regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Med lovforslaget får kommunerne lettere ved at administrere reglerne og vil forventeligt begå færre fejl, samtidig med at forenklingerne vil gøre det lettere for borgerne at forstå reglerne. De skal også styrke kontrollen med snyd og sikre færre fejludbetalinger.

Lovforslaget tager tillige særligt hensyn til udsatte grupper, der kan friholdes fra sanktioner, hvis det ikke bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Derudover skærper lovforslaget kravene til kommunernes kontakt med borgeren forud for sanktionering.

mk

Se lovforslaget hos Folketinget.

 

https://www.dknyt.dkartikel/lov-paa-vej-om-forenkling-af-kontanthjaelpssanktioner