DK Nyt
Leif Mikkelsen afløser Villum Christensen

Leif Mikkelsen afløser Villum Christensen

FV 11 Liberal Alliance har fordelt ordførerposter i den nye folketingsgruppe, og landsformanden bliver ny kommunalordfører

FOLKETINGET: Fordelingen af ordførerposter faldet på plads i Liberal Alliances nye folketingsgruppe.

Partileder Anders Samuelsen bliver finansordfører.

Gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll bliver politisk ordfører, retsordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.

Landsformand Leif Mikkelsen bliver kommunalordfører, trafikordfører og landdistriktsordfører efter den tidligere viceborgmester i Slagelse, Villum Christensen.

Merete Riisager bliver gruppesekretær, uddannelsesordfører, Europaordfører og indfødsretsordfører.

Mette Bock bliver udenrigsordfører, udviklingsordfører, fødevareordfører, videnskabsordfører og kirkeordfører.

Villum Christensen bliver forsvarsordfører, miljøordfører, energiordfører, ordfører vedr. Grønland og ordfører vedr. Færøerne.

Thyra Frank bliver socialordfører.

Ole Birk Olesen bliver skatteordfører, erhvervsordfører og boligordfører.

Joachim B. Olsen bliver integrationsordfører, arbejdsmarkedsordfører og sundhedsordfører.

Liberal Alliance fik ni mandater ved torsdagens folketingsvalg, hvilket er mere end en fordobling i forhold til situationen før valget.

 

https://www.dknyt.dkartikel/leif-mikkelsen-afloeser-villum-christensen