DK Nyt
Lars Weiss bliver fungerende overborgmester i København
Lars Weiss (S) er indtil videre fungerende overborgmester.
Foto: Københavns Kommune

Lars Weiss bliver fungerende overborgmester i København

Gruppeformanden i Borgerrepræsentationen bliver fungerende overborgmester, efter at Frank Jensen er trådt af.
19. OKT 2020 12.24

KØBENHAVN: Lars Weiss (S), 1. næstformand for Borgerrepræsentationen i København, bliver fungerende overborgmester, efter at Frank Jensen netop er trådt tilbage.

49-årige Lars Weiss (S) er i første omgang fungerende overborgmester indtil Borgerrepræsentationens næste møde 29. oktober i sin egenskab af 1. næstformand. Den post har han haft siden 2010.

Han er gruppeformand for S i Borgerrepræsentationen og desuden medlem af Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget. Ved KV17 blev han valgt ind med 1.029 personlige stemmer.

Han er uddannet økonom fra KU og bor på Amager.

ibs

https://www.dknyt.dkartikel/lars-weiss-bliver-fungerende-overborgmester-i-koebenhavn