DK Nyt

Landdistriktsforskning har fået ny leder

Anne-Mette Hjalager tiltrådte som centerleder for Center for Landdistriktsforskning ved SDU
KORT NYT20. SEP 2011 14.03

ESBJERG: Anne-Mette Hjalager er den 1. september 2011 tiltrådt som professor med særlige opgaver og centerleder ved Center for Landdistriktsforskning (CLF) ved Syddansk Universitet i Esbjerg.

Hun har gennem en årrække drevet privat analyse- og konsulentvirksomhed fra Incuba Science Park i Århus. Her har hun beskæftiget sig med regional udvikling, planlægning, arbejdsmarkedsanalyser m.v. Hun er en kendt figur ved Syddansk Universitet, hvor hun i de seneste år har deltaget i forsknings- og udviklingsprojekter om turisme.

Centret samarbejder med danske aktører om at bidrage til at finde kloge løsninger på de alvorlige udviklingsudfordringer, som de danske yderområder og landdistrikter står overfor.

 

mou

https://www.dknyt.dkartikel/landdistriktsforskning-har-faaet-ny-leder