DK Nyt

Kun få allergikere reagerer på coronavaccine

KORT NYT20. JUL 2021 10.15
TEMA: Corona

SYDDANMARK: Mod fagkundskabens forventning er der kun forekommet ganske få allergiske reaktioner i forbindelse med en coronavaccine fra det danske vaccineprogram, skriver DR om et studie af næsten 200.000 vaccinationer i Region Syddanmark.  

Studiet er udført af Odense Universitetshospital, og ud af 199.377 personer der blev vaccineret med enten Pfizer, AstraZeneca eller Moderna, blev 61 henvist til hospitalet med allergiske reaktioner. Blot tre personer reagerede så kraftigt, at de ikke kunne færdigvaccineres, selv om de fik behandling.

- For hele vaccinationsindsatsen i Danmark er det jo en fremragende nyhed. I modsætning til hvad vi troede, og hvad Sundhedsstyrelsen troede, så er hyppigheden af anafylaktiske reaktioner over for covidvaccine meget lav, siger professor Carsten Bindslev Jensen fra Odense Universitetshospital til DR.

Ritzau

https://www.dknyt.dkartikel/kun-faa-allergikere-reagerer-paa-coronavaccine