Kommunernes klimamål og -resultater svære at sammenligne
Nej tak til P-kælder på Dantes Plads i København - skilt sat op af beboere, der finder p-anlæg er uforeneligt med den akutte klimakrise og målet om reduktion af CO2 på 70 pct. i 2030.
Foto: Christian Lindgren, Ritzau Scanpix

Kommunal klimakamp:
Kommunernes klimamål og -resultater svære at sammenligne

Det vrimler med procenter og tal, når det gælder CO2-reduktion - og også forskellige udgangspunkter og regnemetoder. Midtjysk samarbejde om standardisering er på vej.
1. OKT 2020 13.45

16 pct. CO2-reduktion i den ene kommune betyder ikke nødvendigvis det samme som i den anden. Udover at kommunerne er forskelllige på land og i by, med og uden CO2-tung industri, regner de i flere tilfælde også med forskelligt årstal som udgangspunkt.

Den procentsats i klimakampen, som de fleste vel efterhånden kan huske, er det nationale mål om i 2030 at have reduceret med 70 pct. fra niveauet i 1990. Det år blev der i Danmark udledt 74,1 mio. ton, mens den årlige udledning i 2019 gradvist var kommet ned på 49,9 mio. ton og i 2030 altså skal ned på 22,3 mio. ton.

Energistyrelsen har i sit Energi- og CO2-regnskab nøgletal for udledningen i de 98 kommuner fra årene 2010 til og med 2018, men ikke kommuneopdelte tal fra 1990, det år, som det afgørende - og markante - nationale mål på 70 pct. tager udgangspunkt i.

Og tilbage til de 16 pct., en procentsats, der bruges i Greve Kommune. Herfra oplyses, at i de seneste ni år er det samlede fald på 16 pct., og at det er realistisk at ramme en besparelse på i alt 20 pct. til næste år. Det går bare ikke at sammenligne den procentsats med det nationale, for i Greve bruges 2011 som basisår, oplyser energimedarbejder Claus Birch Hansen.

Han medgiver, at det er en lidt besværlig sag at sammenligne tal for CO2-udledning og skriver, at "jeg har arbejdet en del med Grønne Regnskaber og CO2 -udledninger, og vi bliver stadig bedre og bedre til det, også i kommunerne – men det er bestemt ikke perfekt endnu".

Samarbejde på trapperne

Fra Syddjurs lød det i sidste uge, at "hvis alle oliefyr i Syddjurs Kommune blev skiftet ud med en varmepumpe, ville det lette kommunens klimaaftryk med 14.000 ton CO2 om året". Og for at få lidt proportioner ind i den manøvre kan man konstatere, at det svarer til godt tre pct. af den nuværende Syddjurs-udledning på 439.185 ton CO2 - med det nyeste tal fra Energistyrelsens CO2-beregner.

Men hvor mange procentpoint, varmepumper ville bringe Syddjurs nærmere ambitionen om 70 pct. reduktion i 2030, et mål også Syddjurs selv nævner, er uden 1990-tal ikke sådan lige at besvare. Og til det svarer Kim Lykke Jensen (SF), der er formand for udvalget for natur, teknik og miljø til DK Nyt:

- For netop at kunne besvare dit spørgsmål har vi sammen med en række kommuner i Midtjylland besluttet at udarbejde et samlet klima- og energiregnskab for de enkelte kommuner på samme måde som de nationale CO2-regnskaber – og dette regnskab har vi endnu ikke modtaget, men det skulle være lige på trapperne.

Claus Birch Hansen har ikke hørt om tilsvarende initiativer i det sjællandske, men DK Nyt hører gerne nærmere, hvis andre er på vej med modeller, der gør det lettere at sammenligne på tværs. Skriv til [email protected]

Som virksomhed og som område

I Holbæk optræder yderligere en faktor, der kan bringe forvirring. Her har kommunen i flere år været såkaldt Klimakommune og i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening fastsat reduktionsmål for kommunen som virksomhed, altså egne bygninger og køretøjer, men vel at mærke ikke kommunen som geografisk område, hvor også CO2-udslip fra landbrug, transport, industri og indbyggere er med.

Hvad angår det sidste har byrådet besluttet at følge det nationale mål om 70 pct., men fortsætter med årligt også at regne på den helt kommunale udledning. Her viser det grønne regnskab for 2019 et fald fra 9.988 ton i 2018 til 9.336 ton i 2019, hvilket svarer til et fald på 6,6 pct.

Sat op imod al udledningen indenfor kommunegrænsen i 2018 på 551.217 ton - tal fra CO2-beregneren - svarer den "strengt kommunale" udledning på 9.988 ton til overskuelige 1,8 pct. 

Mens mange kommuner vælger at følge Energistyrelsens tal, har nogle af de større kommuner egne fagfolk til at beregne effekten af klimainitiativer. Og i København finder man et eksempel på forskellige regnemetoder, som viser endda meget store forskelle. I kommunens eget CO2-regnskab står udledningen i 2018 til 1.548.011 ton og 2,5 ton pr. indbygger - på side 8 i CO2-regnskabet.

"Bedst tilgængelige kilder"

Men i Energistyrelsens Energi og CO2-regnskab står den til hele 2.006.544 ton og 3,27 ton pr. indbygger, altså nogle helt andre tal. Forskellen i ton er på næsten en halv million -  svarende til hele den årlige udledning fra kommuner som Næstved, Skanderborg eller Skive.

Teknik og Miljøforvaltningen i København giver dette svar på den store forskel:

Energi- og CO2-regnskabet har en ambition om udelukkende at bruge målte data, der kan trækkes fra centrale registre. Københavns regnskab bygger derimod på metoderne i KL’s CO2-beregner fra 2008, og tilstræber at anvende de bedst tilgængelige lokale datakilder.

Energi og CO2-regnskabet tæller udenrigsluftfart med, mens KL’s beregner beregner luftfart ligesom IPCC. Derudover er der forskelle i metoder og datakilder for blandt andet transportarbejde og fjernvarmeforbrug og endelig kan KL’s CO2-beregner godskrive vedvarende energiproduktion, som kommunen mener at have en ejerandel i. Det kan Energi- og CO2-regnskabet ikke.

 

 

 

 

 

 

 

 



5. Stor forskel mht København (ubesvaret endnu)

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/kommunernes-klimamaal-og-resultater-svaere-at-sammenligne