Kolding slår to tekniske afdelinger sammen

KORT NYT13. JAN 2020 8.00

KOLDING: Kombinationen af to afdelingschefers opsigelser og byrådet i Koldings krav om også at spare på cheflønningerne har fået by- og udviklingsforvaltningens ledelse til at tænke nyt, skriver JydskeVestkysten. Afdelingerne Trafik og Vej & Park er slået sammen og hedder nu Park, Vej og Mobilitet.

Kommunen søger nu en ny leder til afdelingen, der har 31 medarbejdere organiseret i otte teams. Park, Vej og Mobilitet skal håndtere planlægning og projektering af nye vejkryds, cykelstier, veje og grønne områder til nye trafik- og mobilitetsløsninger og kollektiv trafik.

Det er tidligere trafikchef Martin Pape og tidligere afdelingschef for Vej & Park Mette Pipper Bertelsen, som Kolding Kommune har måttet tage afsked med efter cirka otte år. De to har nu indtaget tilsvarende chefstillinger i henholdsvis Aarhus og Sønderborg kommuner.

ka

https://www.dknyt.dkartikel/kolding-slaar-to-tekniske-afdelinger-sammen