DK Nyt

Kolding henter ny borgerrådgiver retur

KORT NYT13. JAN 2021 14.55

KOLDING: Den 55-årige socialrådgiver Hanne Petersen er fra årsskiftet ansat som ny borgerrådgiver ved Kolding Kommune. Hun afløser Rikke Laigaard-Andersen, der har fået job ved Esbjerg Kommune.

Den nye borgerrådgiver er uddannet socialrådgiver. Efter at have været sagsbehandler ved Jobcentret og i Handicaprådgivningen i Kolding i syv år forlod hun i 2007 kommunen for at blive faglig leder og socialfaglig konsulent ved DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.

Her arbejdede hun med at yde gratis og uvildig rådgivning til borgere med handicap i hele landet, herunder både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, sindslidelser og personlighedsforstyrrelser. Senest har hun været ansat som socialfaglig konsulent ved Center For Videndeling.

ka

Foto: Kolding Kommune

https://www.dknyt.dkartikel/kolding-henter-ny-borgerraadgiver-retur