Københavnske børn skal gå i skole i Tivoli og Parken
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Københavnske børn skal gå i skole i Tivoli og Parken

På grund af pladsmangel i de Københavnske skoler og dagtilbud har kommunen nu aftalt at låne lokaler af Tivoli og FCK.
18. APR 2020 9.10
TEMA: Corona

KØBENHAVN: De nye krav om at holde afstand i forbindelse med genåbningen af skoler og dagtilbud, betyder at København har for få kvadratmeter til at huse alle kommunens børn. Det har fået kommunen til at indgå en aftale med Tivoli og Parken om lån af lokaler.

Blandt andet skal en børnegruppe benytte Rasmus Klump legeplads og H.C. Andersen Slottet i Tivoli i stedet for deres vante lokaler. Det glæder børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), at kulturinstitutionerne vil hjælpe til med at løse kommunens pladsmangel. 

- Alle landets kommuner har fået den opgave fra regeringen, at vi i løbet af meget kort tid skal være i stand til at tilbyde pasning til de forældre, der har et behov. I København har vi valgt at åbne løbende allerede fra onsdag i denne uge. Nu er vi næsten klar med alle vores institutioner, men det er med begrænset kapacitet. Derfor skal vi være kreative og her er jeg glad for at opleve, at vores store kulturvirksomheder, boligforeninger og idrætsinstitutioner beredvilligt træder til, siger han.

Kommunen er fortsat i gang med at finde flere lokaler og ser blandt andet på en lang række beboerlokaler, idrætshaller, naturlegepladser og kulturinstitutioner.

Udover Tivoli og Parken har både boligforeninger, kulturinstitutioner og virksomheder tilbudt kommunen at hjælpe. 

jeg

https://www.dknyt.dkartikel/koebenhavnske-boern-skal-gaa-i-skole-i-tivoli-og-parken