København tilbyder vielser under fodbold-EM
Foto: Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

København tilbyder vielser under fodbold-EM

Under sommerens fodbold-EM vil København tilbyde par at blive viet på Cirkelbroen, når kommunen til juni er vært for EM i herrefodbold.
15. FEB 2020 8.16

KØBENHAVN: Vielser med fodboldfest og Frank Jensen. København vil give muligheden for, at par kan blive viet under åben himmel på Cirkelbroen på Christianshavn, når kommunen til juni er medvært for EM i herrefodbold. 

- Det bliver en kæmpe folkefest for københavnere og gæster i alle aldre, når EM kommer til København til sommer. Sammen fejrer vi fodbolden og fællesskabet - og selvfølgelig skal vi også fejre kærligheden. Jeg glæder mig til at vie fodboldglade par fra både Danmark og udlandet på åbningsdagen, hvor fantastiske København viser sig fra sin bedste side, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Vielserne vil foregå lørdag den 13. juni på Cirkelbroen, der har udsigt over havnen og byen. Her vil overborgmester, Frank Jensen, vie nogle af parrene. Efter vielsen vil parrene kunne tage direkte til fodbold, hvor Danmark har sin første hjemmekamp i Telia Parken. 

- København har i lighed med de øvrige 11 EURO 2020-værtsbyer udpeget en bro som symbol på fodboldens evne til at bygge bro mellem mennesker på tværs af kulturer og andre forskelligheder. Cirkelbroen er vores bidrag til Uefas 'Building Bridges' tema. Vi er rigtig glade for, at der er mulighed for at blive viet på Cirkelbroen, som samtidig er en symbolsk markering af den brobygning, parrene står over for med deres ægteskab, siger direktør for EURO 2020 København, Lene Kryger.

jeg

https://www.dknyt.dkartikel/koebenhavn-tilbyder-vielser-under-fodbold-em