Klapbro over Guldborgsund kun en af tre modeller i spil

KORT NYT23. JAN 2020 11.43

GULDBORGSUND: Sund & Bælt arbejder med tre mulige scenarier for en udvidelse af jernbanebroen Frederik IX’s Bro ved Nykøbing Falster, skriver TV2 Øst. En klapbro, en fastbro og en tunnel, hvoraf sidstnævnte på forhånd anses som urealistisk, fordi den vil blive for dyr.

Hvad der er realistisk og urealistisk blandt de to førstnævnte alternativer er op til de forligspartier i Folketinget, som står bag anlægsloven for den udvidede forbindelse. Anlægsloven gælder en klapbro, så der skal være enighed om en ændring, hvis det skal ende med andet end dét.

Lokalt er der stærk modstand mod at gå væk fra klapbro-løsningen, sådan som Sund & Bælt for nylig fandt det bedst af hensyn til togdriften, og den position er nu opblødt en smule på et møde med Guldborgsund Kommune, hvor de i alt tre scenarier var på bordet. Kommunen er fortsat 'insisterende' i forhold til, at det skal ende med en klapbro, siger borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten) til TV2 Øst.

mk

 

https://www.dknyt.dkartikel/klapbro-over-guldborgsund-kun-en-af-tre-modeller-i-spil