DK Nyt
KL vil sætte dagsorden for den nære sundhed

KL vil sætte dagsorden for den nære sundhed

KL tager konsekvensen af at skulle overtage flere sundhedsopgaver - efterhånden som afstanden til store sygehuse bliver større
21. OKT 2011 9.36

Hvordan sikrer vi, at flere ældre kan behandles i deres eget hjem, så de slipper for en tur på hospitalet? Hvordan sørger vi for, at psykisk syge kan få egen bolig og et socialt netværk, der kan bane vejen til et meningsfuldt liv? Hvordan sikrer vi, at barslende kvinder får den fornødne støtte og hjælp så snart de bliver sendt hjem fra fødeafdelingen? Og kan vi hjælpe kronikere - f.eks. med rygerlunger, diabetes eller nyresygdomme til højere livskvalitet med telemedicin, genoptræning og rehabilitering - gerne i nye sundhedshuse i kommunerne?

Disse spørgsmål og mange flere skal et stort projekt på sundhedsområdet nu sætte fokus på. Helt konkret skal det nære sundhedsvæsen i centrum. Kommunerne kommer de kommende år til at overtage flere sundhedsopgaver i takt med, at sygehuse blive større og specialiserede - og afstanden til dem bliver større nogle steder, lyder det fra KL.

- Indtil nu har fokus i regeringen, Folketinget og den offentlige debat hovedsageligt været på sygehusene og sygehusstrukturen. Det mønster ser ud til at fortsætte. I det nye regeringsgrundlag er der fokus på den borgerrettede forebyggelse og på sygehusene. Den patientrettede forebyggelse og behandling af syge borgere i primærsektoren er stort set fraværende. Det er derfor oplagt, at kommunerne og KL nu sætter dagsordenen for det nære sundhedsvæsen, siger KL's formand, Jan Trøjborg (S).

Udspillet skal bl.a. finde konkrete svar og bud på, hvordan en bedre forebyggelsesindsats sikres? Hvilke opgaver skal kommunerne løfte i sammenhæng med sygehusene, der udskriver patienterne hurtigere? Og hvordan sikres finansieringen til at løfte en større andel af sundhedsopgaverne?

Projektet skal lede frem til et samlet offensivt udspil fra KL og kommunerne om fremtidens nære sundhedsvæsen og kommunernes rolle heri. Udspillet lanceres i forbindelse med Kommunalpolitisk Topmøde i marts 2012.

- Det er på tide, at den helt nære sundhed kommer på alles læber. Vi vil indsamle de gode eksempler på sundhedsindsatser, der virker. Vi vil involvere sundhedsfaglige eksperter, læger, opinionsdannere for at komme et spadestik dybere. I de kommende år vil vi opleve et betydeligt pres på sundhedsvæsnet, og vi vil få behov for at udvikle nye velfærdsløsninger først og fremmest til gavn for borgerne. Det kalder på en effektiv indsats, siger Jan Trøjborg.

Fakta
• Når man taler om det nære sundhedsvæsen handler det om de ikke-specialiserede opgaver, dvs. en række pleje- og efterbehandlingsopgaver, fx efterbehandling af kirurgiske sår og medicinsk opfølgning i forhold til ældre medicinske patienter. Disse typer af opgaver vil der komme flere af til kommunerne i takt med, at supersygehusene står færdige.

• Kommunerne vil også få ansvar for flere og flere genoptræningsforløb i fremtiden. Det omfatter bl.a. fysioterapeutisk træning af fx ryg- og knæopererede samt arbejdsmarkedsindsatsen, der skal bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet efter afsluttet behandling.

• En anden væsentlig gruppe er et stigende antal kronikere, der får konstateret diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme. Disse patienter vil have gavn af tilbud i nærområdet, og dermed undgå at skulle køre langt til sygehuset (diabetes-patienter, KOL, hjertepatienter, borgere med behov for akutfunktioner mv.).

• Småbørn og svangerområdet er også en vigtig del af det nære sundhedsvæsen, hvor en øget kommunal indsats giver forebyggelsesmuligheder, herunder forebyggelse af overvægt i daginstitutioner og på folkeskoler. I forhold til svangre er der brug for at se fordomsfrit på den konkrete arbejdsdeling mellem sygehusene og kommuner, når mødrene i stigende omfang føder ambulant. Sundhedsplejen, der alligevel kommer i hjemmet for at tilse moder og barn, vil kunne foretage flere opgaver, såsom fx at sikre amningen fungerer, så barnet ikke risikere at genindlægges.

• Psykiatriske patienter og ikke-psykotiske borgere er også væsentlige målgrupper i det nære sundhedsvæsen, der har brug for kommunal støtte og behandling. En stor del af indsatsen omfatter bo-, aktivitets- og samværstilbud lokalt, der sikrer, at borgere med psykiske lidelser forbliver i deres nærmiljø tæt på deres pårørende. Flere og flere kommunerne tilpasser og moderniserer deres tilbud, bl.a. ved at etablere akuttilbud, så borgere med psykisk lidelser kan få hjælpe hele døgnet af en kommunal fagperson, så indlæggelser undgås. Støtte til borgere med ADHD, særligt unge og børn, er af stigende betydning i kommunerne.

KL vil se på:
Den ældre medicinske patient:
• Typer af pleje- og efterbehandlingsopgaver, der fremadrettet løses primært i kommunerne
• Koordineringsopgaver
• Genoptræning
• Vedligeholdende træning er af stigende vigtighed som en del af hverdagsrehabilitering af ældre medicinske patienter

Kronisk syge borgere:
• Hvilke forløb for kronisk syge skal kommunerne gennemføre?
• Psykosociale opgaver er af stigende vigtighed, når flere overlever sygdomme med høj dødelighed (kræft og hjertesygdomme). Hvad skal kommunerne lave?
• Borgere i risiko for at blive kronikere - tidlig opsporing og samarbejde med almen praksis. Hvilke modeller skal udvikles?

Borgere med psykiske lidelser og misbrug:
• Psykiatri - KL kommer i efteråret med otte bud på en fremtidig psykiatri
• Hvad skal vi gøre ved misbrug og dobbeltbelastede borgere?

Børn:
• Svangre- og børneområdet. Giver det mening at overtage en større del af opgaven, fx regionernes første jordmoderbesøg i borgernes eget hjem. Hvilke andre opgaver kan flyttes?
• Hvordan sikrer vi, at barslende kvinder får den fornødne støtte og hjælp så snart de bliver sendt hjem fra fødeafdelingen?

Telemedicinske løsninger:
• Egenbehandling i borgerens hjem
• Hvilke typer af borgere er egnede til hjemmemonitorering?
Sundhedsfaglige kompetencer i det nære sundhedsvæsen:
• Hvor skal den sundhedsfaglige viden oprustes henne hos sygeplejersker, terapeuter og sosu-assistenter set i lyset af opgaver og målgruppers behov?
• Anvendelse af lægelig arbejdskraft - skal kommunerne ansætte læger?
Modeller for samarbejde med almen praksis og sygehusene:
• Hvilke krav skal der stilles til overenskomsterne?
• Hvad er kravene til almen praksis kliniske kapacitet set i forhold til kommunernes stigende behov for efterbehandling af flere ældre medicinske patienter? Skal de have særlig efteruddannelse?

Det nære sundhedsvæsens infrastruktur:
• Hvilke rammer skal huse opgaverne?
• Skal alle kommuner have akutpladser?

 

https://www.dknyt.dkartikel/kl-vil-saette-dagsorden-for-den-naere-sundhed