DK Nyt

KL mangler direktør til firkløver

Direktør Torben Kjærgaard har fået nyt job som kommunaldirektør i Frederiksberg, og KL søger derfor ny direktør i ny enhedsdirektion
KORT NYT2. MAR 2012 12.44

Opgavefordelingen mellem direktionens medlemmer vil først blive fastlagt, når den rette kandidat er fundet og den faglige profil er kendt. Men hovedvægten i den ledige direktørstilling forventes at skulle ligge på de store kommunale velfærdsområder som børn og unge, socialområdet, sundhed og på teknik- og miljøområdet.

Direktionens opgave er at fastlægge strategi og retning for sekretariatets arbejde med at betjene KL's politikere i interessevaretagelsen og politiske forhandlinger, udvikle arbejdet med at rådgive og bistå kommunerne samt at sikre fremdriften i KL's projekter og initiativer.

Direktøren vil samtidig skulle varetage opgaven med at være direktør for Danske Havne, oplyser KL.

lcl

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/kl-mangler-direktoer-til-firkloever