DK Nyt

Jomfru Ane Gade lukker i to uger

KORT NYT2. JUN 2021 15.55

AALBORG: Festgaden Jomfru Ane Gade i Aalborg lukker fra torsdag og 14 dage frem for at bremse smitten i byen. Det oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S) efter et møde i Folketingets Epidemiudvalg onsdag. Ifølge Kollerup er forhåbningen, at tiltaget kan holde smitten nede, så kommunen kan undgå en generel nedlukning.

Tirsdag oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed, at over halvdelen af smittetilfældene i fire sogne i Aalborg, hvoraf to er lukket, kan spores tilbage til Jomfru Ane Gade.

Beslutningen om lukningen er taget efter indstilling fra Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen om coronahåndteringen. Det er Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), der har bedt Folketinget om at se på muligheden for at gribe ind.

Ritzau

https://www.dknyt.dkartikel/jomfru-ane-gade-lukker-i-to-uger