DK Nyt

Ikke kun Sjælland har trængsel

Regionsrådsformand: - Københavneri at trængselskommission også skal forholde sig til Sorø
KORT NYT11. MAJ 2012 8.38

SYDJYLLAND:  - Vi vil også være med. Sådan lyder det i et brev fra formanden for Region Syddanmark Carl Holst (V) til transportminister Henrik Dam Kristensen (S). Brevet gælder ifølge DR Syd trængselskommissionen, som blev nedsat efter skrinlægningen af betalingsringen.

- Det er københavneri, at man tror, trængselsproblemer udelukkende er et hovedstadsproblem. Vi har også trængselsproblemer i Syddanmark, og derfor skal vi også være med i det arbejde. Man siger nu, at det ikke er betalingsringen, det drejer sig om, men trængslen i Danmark. Der har man omfattet hele Sjælland. Og jeg spørger bare, hvorfor skal Sorø med og ikke Odense eller Trekantsområdet?

Henrik Dam Kristensen siger til Jyllands-Posten, at det ikke er relevant at udvide kommissionen.

ka

 

https://www.dknyt.dkartikel/ikke-kun-sjaelland-har-traengsel