Hvidovre oplever rotte-boom

KORT NYT20. JUL 2020 10.58

HVIDOVRE: Rottefængere i Hvidovre Kommune er på overarbejde for tiden, da kommunen har oplevet omking 50 pct. flere anmeldelser om rotter sammenlignet med sidste år. Det skriver TV2 Lorry.

Kommunen har ansat en ny rottebekæmper og opfordrer fortsat borgere til at anmelde rotter på grunden, så kommunen kan få større viden om rottebestanden, men beder beboerne være tålmodige.

Der er også hyret administrativ hjælp til at prioritere sagerne, så de kritiske sager bliver taget først. Ifølge Hvidovre Kommune skyldes de mange anmeldelser en varm vinter kombineret med et forår, hvor mange folk har været hjemme på grund af covid-19 og derfor har kunnet opdage rotterne i for eksempel haver og redskabsskure.

ibs

https://www.dknyt.dkartikel/hvidovre-oplever-rotte-boom