Digitalisering:
Hovedstaden og nordjyske kommuner fik priser

Vinderne af Digitaliseringsprisen 2020 blev Region Hovedstaden, DTU, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt NOPII-samarbejdet.
28. AUG 2020 6.48

Digitaliseringsprisen blev torsdag uddelt i fire kategorier, og vinderne blev Region Hovedstaden, DTU, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt NOPII-samarbejdet, oplyser KMD.

Innovationsprisen: Region Hovedstaden - Kunstig intelligens hjælper med at opdage hjertestop ved 1-1-2-opkald. Løsningen baserer sig på mønstergenkendelse baseret på gennemgang af over 100.000 tidligere alarmopkald. 

Implementeringsprisen: Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - Fuldt digitalt byggeri af DTU Bygning 310. De digitale muligheder er på gennemgribende vis implementeret i dette 100 procent digitale byggeprojekt og brugt lige fra det indledende udbud gennem hele byggeriet til aflevering. 

Sammenhængsprisen: Udviklings- og Forenklingsstyrelsen - Ret BBR - digital indberetning til BBR. En selvbetjeningsløsning, der gør det muligt for boligejere at rette BBR-oplysninger. 

Publikumsprisen: NOPII-samarbejdet - TIM (Totalløsning til Intelligent Medicinhåndtering) NOPII-samarbejdet mellem ni nordjyske kommuner har udviklet en driftssikker løsning, der gentænker måden, medicinhåndering udføres på. 

Digitaliseringsprisen fremhæver og belønner succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer, der gavner samfund og borgere, og som tjener til inspiration for andre og kommende projekter. 

Digitaliseringsprisen uddeles hvert år af Digitaliseringsstyrelsen, Djøf, Danske Regioner, Rambøll, KMD, Dansk IT og Charlie Tango

https://www.dknyt.dkartikel/hovedstaden-og-nordjyske-kommuner-fik-priser