DK Nyt

Hovedstaden imødekommer travlt fødeområde

KORT NYT27. MAR 2021 12.52

HOVEDSTADEN: Politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at tilføre 24. mio. kr. til fødeafdelingerne i hovedstaden, som skal imødekomme travlhed og skabe bedre fødselsforløb. Pengene kan fx bruges på bedre normering på afdelingerne, som melder om et stort arbejdspres, og på flere jordemoderkonsultationer og efterfødselssamtaler.

Af de 24 mio. kr. går otte mio. kr. til en stigning i antal fødsler og 16 mio. kr. går til et reelt kvalitetsløft. Regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) understreger, at de ekstra 24 mio. kr. ikke løser alle udfordringer, men at det er et skridt i den rigtige retning.

- Den nyeste patienttilfredshedsundersøgelse viser, at fødende i regionen ofte ikke føler sig godt nok klædt på til amningen, og at de ofte ikke har fået den opfølgning på fødslen med personalet, som de har behov for. Derfor er det politikernes forventning, at nogle af pengene skal gå til ekstra jordemoderkonsultationer og efterfødselssamtaler, fortæller formand for sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (K).

ka

https://www.dknyt.dkartikel/hovedstaden-imoedekommer-travlt-foedeomraade