DK Nyt

Hjemmehjælpskommission på vej

Der er behov for en kommission, der kan belyse, hvordan vi bruger ressourcerne bedre i hjemmeplejen, mener socialministeren
KORT NYT17. APR 2012 6.58

- Det er afgørende for mig, at vi kommer på forkant med udviklingen på ældreområdet, så vi kan tilpasse vores politik og indsatser efter samfundsudviklingen. En hjemmehjælpskommission skal analysere udfordringerne og hjælpe os med at gøre tingene bedre og bruge ressourcerne på den bedste måde. Og jeg forventer en hurtigtarbejdende kommission, siger socialminister, Karen Hækkerup (S), til Berlingske Nyhedsbureau.

Det er ifølge Karen Hækkerup vigtigt, at fremtidens ældrepolitik er indrettet til både at kunne hjælpe de ældre, som er svage og har brug for en kvalificeret og værdig pleje og omsorg og samtidig give plads til den voksende gruppe af ressourcestærke ældre. Hun vil bl.a. have kommissionen til at se på, hvordan andre lande har indrettet hjemmeplejen.

Karen Hækkerup drøfter idag formål og rammer for den nye hjemmehjælpskommission med Folketingets socialordførere.

lcl

https://www.dknyt.dkartikel/hjemmehjaelpskommission-paa-vej