Helt sengeafsnit i Vejle corona-smittet

KORT NYT18. MAJ 2020 7.20
TEMA: Corona

VEJLE: Afdelingen for urinvejskirurgi på Sygehus Lillebælt er blevet ramt af et udbrud af corona-smitte blandt patienter og sygehusansatte. Syv patienter er konstateret smittet, mens det gælder 14 sygehusansatte, oplyser Region Syddanmark, der nu vil drøfte, om regionen skal ændre praksis i forhold til sårbare patienter.

To patienter, der var i behandling, blev i sidste uge konstateret smittet og er nu overflyttet til Kolding Sygehus, der håndterer corona-smittede. Siden har smitteopsporing vist, at de 14 ansatte på afdelingen også er positive for corona. Derfor har regionen lukket afdelingen, og de ansatte er blevet sendt i hjemmekarantæne undtagen en person, som er blevet indlagt.

Efterfølgende har sygehuset kontaktet de 120 patienter, der har været i kontakt med afdelingen i peroden og tilbudt dem at blive testet. Fem af dem er blevet testet positive, hvoraf en er blevet indlagt. Det ventes, at Urinvejskirurgisk Afdeling på Sygehus Lillebælt kan genåbne 20. maj efter en særrengøring af sengeafsnittet.

eo

https://www.dknyt.dkartikel/helt-sengeafsnit-i-vejle-corona-smittet