DK Nyt

Helsingør må igen sende børnene i skole

KORT NYT8. APR 2021 15.55
TEMA: Corona

HELSINGØR: Smitten i Helsingør er faldet så meget, at Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag ophævede påbuddet om at lukke kommunens skoler.

Byrådet blev på et ekstraordinært møde torsdag morgen bedt om at tage stilling til, om det skulle ske hurtigst muligt eller først fra på mandag. Alle undtagen De Konservative stemte for, at familier og skoler har brug for tid til at blive klar, og at det derfor først bliver fra mandag, skriver sn.dk.

Udover Helsingør har også Ishøj, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Halsnæs, Gladsaxe, Brøndby og Fredensborg fået lukket sine skoler før påske, og i mandags fik også Rødovre og Albertslund besked på at lukke ned. Derudover er enkeltskoler i andre kommuner lukket, hvis smitten lokalt er for høj.

ak

https://www.dknyt.dkartikel/helsingoer-maa-igen-sende-boernene-i-skole