DK Nyt

Havne forhandler med rederi om færgerute

Kalundborgs og Aarhus' havnedirektører bekræfter, at de forhandler med rederi om en fragtrute mellem de to byer
KORT NYT22. JUL 2011 7.12

AARHUS / KALUNDBORG: Der foregår forhandlinger mellem et rederi og havnedirektørerne i Kalundborg og Aarhus, bekræfter de to overfor Jyllands Posten. Det understreges dog, at der er tale om forhandlinger i en indledende fase. De ønsker ikke at oplyse navnet på rederiet.

- Vi har været i kontakt med rederiet i et stykke tid efterhånden, så det er ikke forhandlinger, der lige startede i går. Forhandlingerne bygger på et kommercielt grundlag, så planen er, at det skal kunne bære sig selv, siger Bjarne Mathiesen, havnedirektør i Aarhus til avisen.

Der tale om en såkaldt ro-ro løsning. D.v.s. at der skal sejles med færger, der udelukkende sejler med fragt i form af løse trailere og uden passagerer. Det er en mere økonomisk løsning, fordi færgedriften så kræver mindre mandsskab.

mou

https://www.dknyt.dkartikel/havne-forhandler-med-rederi-om-faergerute