DK Nyt
Handicappede skal ha hvad de har krav på - men heller ikke mere

Handicappede skal ha' hvad de har krav på - men heller ikke mere

Høje-Taastrup Kommune gennemgår en række sager for at sikre, at udbetalingerne sker efter reglerne - herunder at de reguleres efter barnets behov, også når barnet får det bedre

HØJE-TAASTRUP: Hvis f.eks. et ADHD-barn ikke længere har behov for medicin, vil kommunen tjekke, at der ikke fortsat udbetales tilskud til medicinen.

Familier med børn, der har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse, er ifølge lovgivningen sikret hjælp til de særlige ekstra udgifter, som er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne.

Det kan dreje sig om såkaldt mer-udgiftsydelse (fx økonomisk tilskud til barnets medicin) og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, hvor det er vurderet bedst, at barnet passes i hjemmet af en af forældrene.

Stærkt stigende
Høje-Taastrup Kommunes udgifter til denne støtte har været stærkt stigende gennem en årrække og forventes i år at ligge på 23 mio. kr. Derfor gennemgår kommunen for tiden en række sager, hvor der sker udbetaling af mer-udgiftsydelse eller udbetales kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Der er tale om et kvalitetstjek, der skal sikre, at udbetalingerne sker efter reglerne, og at hjælpen fortsat er i overensstemmelse med barnets behov, også når barnet får det bedre.

Foreløbig har gennemgangen bl.a. vist, at der på nogle punkter er brug for at skærpe procedurerne, og at der er brug for at øge opmærksomheden på opfølgningen i sagerne.

Dokumentation
- Administrationens gennemgang af sager har indtil nu vist, at der er i nogle tilfælde er sket fejludbetalinger, og at der i nogle tilfælde mangler dokumentation for, at de særlige nødvendige merudgifter til fx medicin er afholdt, fortæller borgmester Michael Ziegler (K).

- Det skal vi naturligvis være opmærksomme på fremadrettet: Dels er indtægt i form af refusion fra staten på de områder, hvor lovgivningen giver ret hertil, en betydningsfuld faktor i Høje-Taastrup Kommunes samlede økonomi. Dels er det af afgørende betydning, at alle borgere kan have tillid til, at kommunen anvender indtægterne rigtigt: Det vil sige, at borgere med særlige behov får den hjælp, de er berettigede til, men at der ikke sker fejludbetalinger, siger Michael Ziegler.

Oplysningspligt
- Når vi gennemfører et kvalitets-tjek af ydelserne i henhold til bestemmelserne i serviceloven, så er det selvfølgelig, fordi vi vil være sikre på, at vi anvender pengene rigtigt. Og så skal vi fremadrettet sikre, at det er tydeligt for forældrene, hvilke krav til dokumentation de skal leve op til, og at de skal være opmærksomme på deres oplysningspligt og på, at ydelserne evt. skal reguleres for at være i overensstemmelse med barnets behov", siger formand for Institutions- og Skoleudvalget Kurt Scheelsbeck (K) og fortsætter:

- Oplysningspligten betyder nemlig, at man som modtager af offentlige ydelser er forpligtet til at kontakte kommunen, når der sker ændringer i barnets eller familiens situation, som har betydning for de økonomiske tilskud. Det kan for eksempel være, når børn får det bedre og ophører med eller bruger mindre medicin - heldigvis oplever vi jo i mange tilfælde, at det pædagogiske tilbud til et barn med for eksempel ADHD medvirker til, at barnets medicinforbrug reduceres eller helt bortfalder.

 

Bilag:
Uddrag af Lov om social service' (Servicelovens) bestemmelser vedr. børn og unge:

Generelle bestemmelser
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.
[...]
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.


Merudgiftsydelse
§ 41. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.
[...]
Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.

Tabt arbejdsfortjeneste
42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Stk. 2. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 19.613 kr. om måneden. Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

https://www.dknyt.dkartikel/handicappede-skal-ha-hvad-de-har-krav-paa-men-heller-ikke-mere