Halsnæs har ansat ny børne- og ungechef

KORT NYT27. FEB 2020 15.44

HALSNÆS: Mads Ingvardsen tiltræder 1. april som chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune. 43-årige Mads Ingvardsen kommer senest fra en stilling som skoleleder på Lillevang Skole i Allerød. Her har han siden 2014 haft det overordnede ansvar for skolens to afdelinger med 1.000 elever og 140 ansatte, skriver kommunen.

Mads Ingvardsen er oprindeligt uddannet lærer og har siden uddannet sig inden for både pædagogik og ledelse - senest med en Master i offentlig ledelse fra CBS. Nu er det som chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune, at Mads Ingvardsen skal bruge sine kompetencer.

- Mads kommer til Halsnæs med solid viden fra både skoleverdenen og det pædagogiske område. Med sin baggrund som skoleleder har han desuden stor erfaring med at skabe energi og god kultur i en organisation i dynamisk udvikling. Jeg er derfor sikker på, at Mads som ny chef vil kunne løfte opgaven med at styrke såvel trivsel som læring blandt vores børn og unge i Halsnæs, siger direktør Niels Milo Poulsen.

MG

https://www.dknyt.dkartikel/halsnaes-har-ansat-ny-boerne-og-ungechef