DK Nyt
Haarder må forklare administration efter koranen

Haarder må forklare administration efter koranen

Enhedslisten: Minister skal forklare sig i sharia-sag
14. MAR 2011 10.34

FOLKETINGET: Retsordfører Line Barfod indkalder nu indenrigsminister Bertel Haarder i samråd.
Det sker på baggrund af oplysningerne om, at sharialov bruges i kontrol af borgere i Holbæk Kommune.

- Det er grov forskelsbehandling af bestemte grupper. Den praksis skal stoppes omgående. Hverken det gamle testamente, koranen eller andre religiøse bøger har nogen som helst berettigelse, når en kommunal sagsbehandler skal træffe beslutninger om en borger.
- Vi har et ikke-religiøst retssystem, og alle skal behandles lige efter det, siger Line Barfod.

Derfor indkaldes indenrigsminister Bertel Haarder nu i samråd. Her skal han svare på, om han mener, at det er en acceptabel praksis, at kommuner træffer afgørelser i sociale sager på baggrund af udtalelser fra religiøse ledere.

cgt

https://www.dknyt.dkartikel/haarder-maa-forklare-administration-efter-koranen