Grønnere busser på vej til både regioner og kommuner

Regeringen og støttepartier er enige om ny aftale om flere grønne busser regionalt og grøn kollektiv trafik i de største kommuner.
23. APR 2020 12.52

Der er udsigt til grønnere transport i regioner og kommuner, efter regeringen er blevet enige med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet om udmøntningen af de 75 mio. kr., der blev afsat på finansloven til en grøn buspulje.

De skal blandt andet gå til klimasamarbejdeaftaler med de største kommuner, som så skal fungere som inspiration for de øvrige kommuner og regioner. For 'når vi vender tilbage til hverdagen', skal den kollektive trafik være endnu mere grøn, lyder der fra transportminister Benny Engelbrecht (S).

Aftalen skal også være med til at gøre det nemmere at finde grønne løsninger for de regionale busruter, som krydser kommunegrænser. Derfor skal buskørsel på øer også prioriteres, lyder det. 

Buskørslen skal frem mod 2030 gøres grøn, og med puljen kan regioner og øer at søge om midler til dækning af meromkostninger i forbindelse med den grønne omstilling af bustrafikken. 

Fakta:

Ved indgangen til 2020 var der 342 grønne busser på de danske veje - svarende til cirka ti pct. af den samlede busflåde til kollektiv trafik - som kørte på grønne energiformer som for eksempel el, biogas eller biodiesel.

Kilde: Transportministeriet

ibs

https://www.dknyt.dkartikel/groennere-busser-paa-vej-til-baade-regioner-og-kommuner