Kommunekredit udsteder ny serie grønne obligationer

KORT NYT14. NOV 2019 11.34

Kommunekredit har for tredje gang udstedt en serie grønne obligationer, denne gang for 500 mio. euro svarende til cirka 3,7 mia. kr. med en løbetid på 20 år. Tidligere har Kommunekredit i to omgang udstedt for knap 20 mia. kr. i grønne lån til bæredygtige projekter i danske lokalsamfund.

Kommunekredit leverer finansiering til infrastruktur med offentlige formål og kalder det selv 'en naturlig opgave' også at tilbyde grøn finansiering for at 'understøtte den grønne omstilling i kommuner og regioner i Danmark', siger adm. direktør Jens Lundager.

Han mener at Kommunekredit 'har en betydningsfuld rolle at spille i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund' ved 'tilbyde billig finansiering på non-profit basis til grønne investeringer'. Obligationerne bliver købt af investorer fra hele verden.

mk

 

https://www.dknyt.dkartikel/groenne-grise