DK Nyt

Geotermi-plan ved Viborg

Varmeværker glæder sig over undergrunds-reservoir med 73 grader varmt vand
KORT NYT8. MAR 2011 14.07

VIBORG: En undersøgelse af undergrunden lavet af Geus, et uvildigt institut under Klima- og Energiministeriet, viser ifølge Henry Juul Nielsen, direktør for Viborg Fjernvarme, at der er et stort reservoir under fjorden med varmt vand, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Lokal varmeværker i Viborg, Skals, Stoholm og Løgstrup ser frem til at kunne pumpe 73 grader varmt vand op fra undergrunden under Limfjorden ved Hjarbæk ud til fjernvarmekunderne i de fire byer.

Tilbage står nu kun en egentlig prøveboring, siger direktøren. Går alt efter planen, så kan fjernvarmekunderne i de fire byer om et års tid få det underjordiske varme vand pumpet ud i deres radiatorer.

Ud over en stor miljøgevinst, udnyttelsen af det varme vand udleder ikke CO2, så kan der også være en økonomisk gevinst i udsigt for fjernvarmekunderne.

ka

https://www.dknyt.dkartikel/geotermi-plan-ved-viborg