Geder, gift og nedgravning kan slå invasiv rose ned

KORT NYT28. NOV 2019 13.53

RINGKØBING-SKJERN / THISTED: Nogle synes måske, at den rynkede rose, også kendt som hybenbuske, er flot, men i Ringkøbing-Skjern og Thisted er man ret træt af den invasive blomst. Derfor har man i samarbejde med Naturstyrelsen testet mulige våben til at slå rosen ned som et del af EU-projekt. Det skriver TV Midtvest. 

Her har man testet fem løsninger: Gift, kvæle blomsterne med plastic- og sandsække, knuse planten med maskiner, begrave blomsterne eller indhegne dem med sultne geder. Den billigste løsning er gederne, men det kræver, at afgræsningen fortsætter i en årrække. Det vil koste ti kr. pr. kvadratmeter. Den dyreste løsning er at tildække blomsterne med plastic- og sandsække, så de ikke kan få sollys. 

Den nye viden skal nu bruges i den videre kamp mod rosen. Projektet har kostet fem mio. kr. og undervejs har man ryddet 42 hektar med rynket rose svarerende til en kyststrækning på 100 kilometer. 

esl

https://www.dknyt.dkartikel/geder-gift-og-nedgravning-som-vaaben-mod-invasiv-rose