DK Nyt

Furesø skruer op for budget-enigheden

KORT NYT12. OKT 2021 15.22
TEMA: Budget 2022

FURESØ: Næsten alle er med i årets budgetaftale, som er sidste del af den tredje toårige budgetaftale i træk. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på byrådsmøde onsdag.

Andendelen har større opbakning end førstedelen fra sidste år, som den ellers i sagens natur bygger ovenpå, men indholdsmæssigt ligner de to dele lige så naturligt hinanden. Dette års aftale er i vidt omfang en genbekræftelse tilsat diverse justeringer og fokuspunkter.

Partierne bag 2022-budgetaftalen er Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti med tilsammen 20 af 21 byrådsmedlemmer. Kun Liberal Alliance står alene udenfor, men havde sidste år selskab af både V, EL og DF.

mk

Se budgetaftalen.

https://www.dknyt.dkartikel/furesoe-skruer-op-for-budget-enigheden