DK Nyt

Fredericia Havn vil fordoble kapaciteten på containerterminal

KORT NYT4. JUN 2021 8.03

FREDERICIA: Fredericia Havn står overfor en historisk udvidelse, som skal fordoble containerkapaciteten og understøtte målet om at blive fossilfri i 2030, lyder det fra ADP, som ejer og driver Fredericia Havn og Nyborg Havn og varetager driften af Middelfart Trafikhavn.

På en ny, moderne containerterminal skal grønne transportformer udvikles, så fx kraner og øvrigt materiel drives via strøm eller alternative brændstoffer. Uvidelsen er netop sendt i myndighedsbehandling, herunder VVM-redegørelse og miljøvurdering, og først herefter kan anlægsarbejdet påbegyndes. Den nye terminal forventes i brug ultimo 2024.

Containerterminalen etableres i Vesthavnen, hvor nuværende kajanlæg forlænges med 230 meter til en samlet kajlængde på 485 meter ud til 15 meter vanddybde. Containerarealet udvides til samlet set 170.000 kvadratmeter.

ka

https://www.dknyt.dkartikel/fredericia-havn-vil-fordoble-kapaciteten-paa-containerterminal-2