DK Nyt

Fra Vejle til Kolding som ny borgerrådgiver

41-årige Birgitte Lamp er ansat som Kolding Kommunes nye borgerrådgiver
KORT NYT1. JUN 2011 15.06

Birgitte Lamp tiltræder den nyoprettede stilling 1. august 2011.

Birgitte Lamp er uddannet cand. scient. pol. Hun arbejder i dag som afdelingsleder i Vejle Kommunes myndighedsafdeling på seniorområdet. Samtidig arbejder hun på konsulentbasis som konfliktmægler ved Sydøstjyllands Politi. Her forsøger hun at mægle i straffesager mellem offer og gerningsmand.

Tidligere har Birgitte Lamp blandt andet arbejdet som udviklingskonsulent i det tidligere Vejle Amt og været leder for Trænings- og Aktivitetscentret i daværende Egvad Kommune.

Som borgerrådgiver skal Birgitte Lamp være en slags ombudsmand, der arbejder uafhængigt af forvaltningerne, og som borgerne og erhvervslivet i Kolding Kommune kan søge råd og vejledning hos. Borgerrådgiveren skal kunne behandle klager over kommunens sagsbehandlingstid, personalets optræden osv., men har ikke mulighed for at tage stilling til klager over det faglige indhold i afgørelser, politiske beslutninger, m.m.

 

mou

https://www.dknyt.dkartikel/fra-vejle-til-kolding-som-ny-borgerraadgiver