Folkeskolen kører i flere digitale hastigheder

Folkeskolen kører i flere digitale hastigheder

En ny rapport fra KMD Analyse viser, at der er stor forskel på, hvor langt de danske folkeskoler er med digitalisering
24. JAN 2012 7.22

Ambitionen om den digitale folkeskole i Danmark er fortsat et stykke fra at blive realiseret. Samtidig er der dog et godt og positivt udgangspunkt for de kommende års arbejde. Blandt lærere og skoleledere er der en bred tro på, at digitale værktøjer bl.a. kan gøre en positiv forskel, når det handler om undervisning af stærke og svage elever, viser en undersøgelse fra KMD Analyse, der bygger på rundspørger blandt danske skoleledere og folkeskolelærere.

- Vi har de seneste år set et stigende politisk fokus på, at it skal være med til at løfte den danske folkeskole. Analysen er tænkt som en temperaturmåling, der giver et billede af potentialet, og hvor langt vi er fra målet. Har lærerne eksempelvis de nødvendige kompetencer? Og i hvilket omfang lægger tekniske problemer hindringer i vejen for undervisningen? For at vide, hvor vi skal sætte ind den kommende tid, skal vi kende udgangspunktet, forklarer Lars Monrad-Gylling, adm. direktør i KMD.

Stort digitalt midterfelt
Der er store forskelle, når man ser på folkeskolernes digitale modenhed i forhold til strategi, teknologi og kompetencer. Hver syvende folkeskole, svarende til knap 200 ud af landets i alt omkring 1.400 folkeskoler, er i den digitale førergruppe. Yderligere to tredjedele af landets folkeskoler ligger samlet i et stort midterfelt, mens en gruppe, svarende til godt 250 af landets skoler, er sakket digitalt agterud. Det viser et indeks udarbejdet på baggrund af en survey blandt landets skoleledere.

Analysen peger på, at skolernes strategiske fokus på it har indflydelse på, hvor langt man er. Tallene viser, at 95 pct. af skolelederne på de mest it-modne skoler arbejder med at styrke lærernes evne til at inddrage digitale læremidler i undervisningen mod 48 pct. af skolelederne på de mindst modne skoler.

Den digitale modenhed afhænger dog også af kvaliteten af det basale it-udstyr - og dermed af den enkelte kommunes budgetmæssige prioritering af området. Her viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af landets folkeskoler har behov for et teknisk løft.

- Analysen tegner et billede af, at man skal prioritere og arbejde målrettet med it, hvis det for alvor skal lykkedes at inddrage digitale læremidler med succes i undervisningen. Hvis vi skal have alle skolerne med, er der altså brug for, at indsatsen løftes rundt omkring, siger Lars Monrad-Gylling.

Hver tredje lærer bruger digitale læremidler
Hver tredje lærer bruger som led i sin undervisning digitale læremidler en eller flere gange dagligt. Det er imidlertid ikke alle typer digitale læremidler, der er lige udbredt. Konkret anvender godt 35 pct. af alle lærere digitale hjælpeværktøjer mindst én gang dagligt, mens det tilsvarende tal for digitale læringsuniverser, interaktive bøger og undervisningsprogrammer er 22 pct.

I den modsatte ende af skalaen ser man, at 24 pct. sjældent eller aldrig anvender digitale hjælpeværktøjer. 23 pct. af lærerne anvender sjældent eller aldrig digitale læringsuniverser, interaktive bøger og undervisningsprogrammer.

- På baggrund af rundspørgen må vi konkludere, at lærerne i folkeskolen i dag står med et meget forskelligartet udgangspunkt, når det gælder digitale kompetencer. Ud fra tallene kan vi se, at der er en pæn spredning over feltet, og det er langt fra alle lærere, der færdes hjemmevant i de digitale undervisningssituationer og naturligt inddrager digitale læremidler i deres undervisning. Vi er stadig et stykke fra mål, når godt en fjerdel af lærerne sjældent eller aldrig benytter digitale læremidler i undervisningen, siger Lars Monrad-Gylling.

Positive over for en digital folkeskole
Tallene viser samtidig, at lærere og skoleledere i den danske folkeskole efterspørger, uanset deres digitale kompetenceniveau, en mere digital folkeskole. Forventningen er, at en øget brug af it og digitale læremidler på én gang vil kunne hæve kvaliteten og lette det daglige arbejde.

Mere end 90 pct. af landets skoleledere er af den overbevisning, at computere, mobiltelefoner og lignende digitale værktøjer bør indgå som en naturlig del af undervisningen - og flertallet af dem vurderer endvidere, at teknologien kan hæve kvaliteten i undervisningen. Mere end 60 pct. af skolelederne i høj eller meget høj grad enige i, at en øget brug af digitale læremidler kan hæve kvaliteten, mens 2 pct. af skolelederne i ringe grad eller slet ikke mener, at dette er tilfældet.

Også blandt landets lærere er der tiltro til digitale undervisningsværktøjer - herunder på områder som undervisningsdifferentiering og inklusion. 62 pct. af lærerne vurderer, at it og digitale læremidler i høj eller meget høj grad gør det lettere at gennemføre differentieret undervisning. 66 pct. vurderer, at brug af it i undervisningssituationen i høj eller meget høj grad kan gøre det lettere at inkludere elever med specielle behov i den almindelige undervisning.

- Vi ser i analysen en bred tro på, at digitale værktøjer kan gøre en positiv forskel. Lærerne og skoleledernes opbakning er helt afgørende for, at vi i de kommende år kan indfri de digitale ambitioner. På trods af, at vi stadig har en del at hente, så tegner der sig altså et billede af, at prioriteres området hele vejen rundt, så kan vi få hævet kvaliteten i folkeskolen gennem en øget brug af digitale læringsværktøjer, siger Lars Monrad-Gylling.

Rapporten 'Folkeskolens digitale tilstand' bygger på nedenstående data:

  • En survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89 af landets kommuner.
  • En survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere fra Userneeds Danmarks panel.
  • Kvalitative interviews med 14 folkeskolelærere fra syv forskellige skoler.

Foto: http://www.flickr.com/photos/sanjoselibrary/3887312861/sizes/z/in/photostream/

lcl

 

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/folkeskolen-koerer-i-flere-digitale-hastigheder