DK Nyt

Første vaccinestik gælder fra fredag som coronapas

KORT NYT20. MAJ 2021 6.25
TEMA: Corona

Har du fået første stik med en coronavaccine den 7. maj eller før, så har du fra fredag et gyldigt coronapas. Det er, hvad Sundhedsministeriet forventer, oplyses det i en mail. Den første dosis vil dog kun gælde som coronapas i en periode.

Statens Serum Institut meddelte tirsdag, at det antager, at man er immun i otte måneder efter første stik. Men det er endnu ikke afgjort, hvor længe vaccinen kommer til at gælde som coronapas.

Som en del af aftalen om genåbningen den 21. maj, blev det aftalt at første vaccinestik kunne bruges som coronapas. Tidligere har det ikke stået klart, hvornår ændringen ville træde i kraft. Ministeriet estimerer, at godt 600.000 danskere har modtaget den første vaccinedosis uden at være færdigvaccinerede. Det skriver Jylland Posten. Det er forventningen, at det vil tage noget af trykket fra test-stederne, når det første stik fremover kan bruges som coronapas og test dermed ikke er nødvendige.

Ritzau

https://www.dknyt.dkartikel/foerste-vaccinestik-gaelder-fra-fredag-som-coronapas