Første afdøde med coronavirus døde af noget andet

80-årig kendt hjertesyg død af hjerteanfald, blev først efterfølgende testet positiv med coronavirus.
13. MAR 2020 12.50
TEMA: Corona

NORDJYLLAND: En 80-årig person fra Nordjylland døde natten mellem onsdag og torsdag efter et hjerteanfald. Efterfølgende blev patienten testet positiv med coronavirus, men Region Nordjylland betragter det ikke som det første coronadødsfald i Danmark, skriver DR.

- Der er tale om en 80-årig patient, der tidligere på ugen dør af hjertestop – patienten er kendt hjertesyg. Patienten er efterfølgende testet for corona ud fra de gældende retningslinjer på det tidspunkt – og patienten testes positiv. Vi kan således ikke sige, at patienten er død af coronainfektion, og der er ikke lavet retslægeligt ligsyn i denne sag, da der er tale om en naturlig forklaring på dødsfaldet, skriver Region Nordjylland ifølge DR.

Hermed figurerer den 80-årige ikke i statistikkerne over dødsfald i forbindelse med coronavirus. Der er stadig ingen dødsfald i Danmark, der kan kobles direkte til virusset.

Ritzau

 

https://www.dknyt.dkartikel/foerste-afdoede-med-coronavirus-doede-af-noget-andet