DK Nyt

FOA rammes af fyringer

FOA mister flest stillinger på hospital
KORT NYT29. AUG 2011 7.03

HOVEDSTADEN: Frederiksberg Hospital har netop varslet afskedigelse af 17 medarbejdere, hvoraf 15 er social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere.

Helt urimeligt, mener FOA Social- og Sundhedsafdelingen, hvor faglig sekretær Poul Møller frygter, at fyringerne på Frederiksberg Hospital er opstarten på endnu en lang række fyringsrunder på Region Hovedstadens hospitaler.

- Jeg frygter, at fyringerne af vores faggrupper, som vi nu ser det på Frederiksberg Hospital, vil sprede sig til de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden. At nu, hvor budgetterne for 2012 strammer til, så vil det især ramme social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og plejere på hospitalerne og i psykiatrien.

 

https://www.dknyt.dkartikel/foa-rammes-af-fyringer