Flertal afsætter 180 mio. kr. til pressede medier

Onsdag aften har et politisk flertal efter et kaotisk forløb landet en aftale om en kompensationsordning til de danske medier, som taber annonceindtægter som følge af coronakrisen. Det oplyser Kulturministeriet.

- Medierne står og har tabt en masse indtægter, men vi kan ikke undvære journalisterne og de nyheder, vi får, lige nu, siger kulturminister Joy Mogensen (S).

En af de danske mediers største udfordringer er, at de ikke kan benytte sig af de generelle hjælpepakker til lønkompensation, fordi det i så fald kræver, at de sender journalisterne hjem. Det er forventningen, at ordningen vil komme til at koste i omegnen af 180 mio. kr. i 2020. Der er dog ikke noget loft. Foruden regeringen står Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Konservative, Alternativet og de fire løsgængere bag aftalen.

Ritzau

https://www.dknyt.dkartikel/flertal-afsaetter-180-mio-kr-til-pressede-medier