Flere havne bygger højere kajanlæg

KORT NYT20. DEC 2018 9.31

Mange danske havne vokser, og fælles for dem er, at man bygger kajer og moler højere og mere modstandsdygtige over for hårdt vejr, end de hidtil har været, skriver DR Nyheder, der nævner, at blandt andet Aarhus, Odense, Kalundborg, Køge og Rønne bygger højere end hidtil.

- De bygger typisk i det, vi kalder kote 3 - altså tre meter over normal vandstand mod 2,5 eller 2,7 meter hidtil. Havnene i blandt andet Vejle, Kolding og Randers arbejder lige nu sammen med deres kommuner om klimaplaner, der også skal tage højde for kajanlæggene, og det vil flere efterhånden gøre, spår Danske Havnes miljøkonsulent Kasper Ullum.

Når vi runder et nyt århundrede, regner forskere med, at vandstanden vil være steget med op mod 80 centimeter. På længere sigt frygter de, at kloden vil opleve en vandstandsstigning på helt op til syv meter. 

ka

https://www.dknyt.dkartikel/flere-havne-bygger-hjere-kajanlaeg