Flere familier sættes på gaden

Boligselskaber og København slår alarm. Ca. 50 pct. af dem, der bliver sat ud, er oprindelig placeret i boligen af kommunen
KORT NYT7. FEB 2012 6.09

KØBENHAVN: En opgørelse fra landets største boligselskab KAB dokumenterer, at selskabet sidste år opsagde 25 pct. flere lejemål end året før på grund af restancer og lod fogeden sætte beboerne ud. I Boligselskabet Danmark var stigningen også på 25 pct.

Københavns Kommune fastslår samtidig, at ti pct. flere blev sat på gaden med tvang sidste år - hver femte gang fogeden rykkede ud i hovedstaden, var det en børnefamilie, der skulle finde et nyt sted at bo.

KAB's tal viser også, at knap halvdelen af dem, der blev sat ud, oprindelig var placeret i boligen af samme kommune.

- Meget tyder på, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at de borgere, som de ellers burde kende, beholder fodfæstet på boligmarkedet. Mange kommuner sender bare helt bevidstløst brev nr. syv i stedet for at komme ud til folk, siger KAB-direktør, Jesper Nygård til Politiken.

lcl

 

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/flere-familier-saettes-paa-gaden