DK Nyt

Fjernvarme-salg uden flertal

Odenses borgmester har ikke flertal bag sit forslag om at sælge Fjernvarme Fyn A/S - to partifæller er imod
KORT NYT5. MAJ 2011 9.34

ODENSE: To medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe, Helle Nielsen og Christian Frederiksen, er imod borgmester Anker Boye's (S) idé om at sælge det fynske fjernvarmeselskab, Fjernvarme Fyn A/S. Det skriver Fyens Stiftstidende.

De ti medlemmer af den socialdemokratiske byrådsgruppe har sammen med SF's seks byrådsmedlemmer besluttet at undersøge mulighederne for et salg af Fjernvarme Fyn A/S. Men med de to socialdemokraters tilkendegivelse er der ikke flertal for ideen.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg er imod et salg. Det har jeg også meddelt borgmesteren, siger Helle Nielsen, som også er formand for LO Odense, til avisen.

mou

https://www.dknyt.dkartikel/fjernvarme-salg-uden-flertal