FGU-direktør fratræder, byrådsmedlem vikarierer

KORT NYT4. FEB 2021 8.42

ESBJERG / VARDE: Direktøren for FGU Vest i Varde, Esbjerg og Ribe, Thomas Rosenqvist, stopper som direktør. Byrådsmedlem i Esbjerg Britta Bendix (V) er pr. 1. februar ansat som midlertidig direktør, indtil der er rekrutteret en ny, oplyser FGU Vest.

Hun er bestyrelsesmedlem, en post, hun nu dropper midlertidigt, skriver JydskeVestkysten. Direktørens fratrædelse skyldes ifølge avisen "uenighed om strategien for udvikling af institutionen". Det vil Britta Bendix dog ikke udtale sig yderligere om, men hun oplyser, at der har været tale om en mindre afskedigelsesrunde.

Bestyrelsen konstituerede sig på et ekstraordinært bestyrelsesmøde 2. februar med et nyt formandsskab bestående af Brian Lyst som formand og Lars Katzmann som næstformand.

ibs

https://www.dknyt.dkartikel/fgu-direktoer-fratraeder-byraadsmedlem-vikarierer