Færre går til screening for brystkræft under coronakrisen

KORT NYT12. MAJ 2020 8.20
TEMA: Corona

Kvinder mellem 50 og 69 år inviteres fortsat til undersøgelse for brystkræft, selvom sundhedsvæsnet har måttet omstille sig for at håndtere coronavirusset. Men fra de fem regioner lyder det, at flere kvinder end sædvanligt aflyser eller simpelthen ikke dukker op til den tid, de har fået tildelt.

I Region Midtjylland gennemførte 68 pct. af de inviterede kvinder undersøgelsen for brystkræft i perioden 12. marts til 30. april i år mod 84 pct. i samme periode sidste år. I Region Hovedstaden plejer omkring 80 pct. at gennemføre undersøgelsen, mens det i marts og april var henholdsvis 59 og 69 pct.

I Region Nordjylland skønnes det, at cirka 25 pct. af de kvinder, der har fået tilbudt en tid siden medio marts 2020, har aflyst. Det drejer sig om godt 100 kvinder. Normalt er det kun omkring fem pct., der aflyser.

Ritzau

https://www.dknyt.dkartikel/faerre-gaar-til-screening-for-brystkraeft-under-coronakrisen