DK Nyt
EU-udveksling for lokalpolitikere
Foto: Colourbox

EU-udveksling for lokalpolitikere

EU giver støtte til lokalpolitikere, der ønsker at blive klogere på EU's regionalstøtte

Lokalpolitikere fra Sjælland får nu et godt tilbud fra EU. EU-Kommissionen har besluttet at give støtte til valgte lokal- og regionalpolitikere, der ønsker at komme ud i Europa.

Målet er, at politikerne får et bedre kendskab til EU's regionalstøtte - og programmet er lavet i samarbejde med EU-institutionen Regionsudvalget. Tanken er, at lokalpolitikerne skal blive bedre til strategisk planlægning og tænkning i partnerskaber, finansiering, overvågning og evaluering af projekter.

I løbet af seks til otte måneder vil de politikere - der får godkendt deres ansøgninger - deltage i tre forskellige arrangementer:

1) Deltagelse i Open Days fra d. 8. til 10. oktober i år i Bruxelles.
2) Besøge byer for at få eksempler på bæredygtig byudvikling.
3) Deltagelse i et afsluttende seminar i Bruxelles for at drage konklusioner af det, som politikerne har lært og udvekslet af viden.

De syv emner for studieturene er:?
- Community led local development = Borgergruppestyrede lokale udviklingsprojekter
- Energy efficiency in housing = Energieffektivitet i huse
- Energy efficiency in transport = Energieffektivitet i transport
- Culture as leverage to territorial regeneration = Kultur som drivkraft for lokal fornyelse
- Urban-rural partnership = Partnerskaber mellem by og land
- Integrated approach to social and economic inclusion = Helhedsorienterede tilgange til social og økonomisk inklusion, altså inddragelse af alle befolkningsgrupper
- Brownfield regeneration = Genbrug af områder, der er forurenede eller af anden årsag ikke i fuld brug, eksempelvis tidligere industriområder.

Ansøgningsfrist
Deadline for at ansøge er allerede onsdag den 20. juni. Ansøgninger, der bliver sendt derefter, vil ikke blive læst.

tsp

https://www.dknyt.dkartikel/eu-udveksling-for-lokalpolitikere