Esbjerg udvider tilbud til ordblinde til 6. klasse

KORT NYT15. MAJ 2020 10.11

ESBJERG: Også ordblinde elever i 6. klasse får nu mulighed for at blive optaget i særlige ordblindeklasser, hvor tilbuddet i det første skoleår har været til elever i 7.-9. klasser, oplyser ugeavisen Ryk Ind.

Profilklasserne for ordblinde elever begyndte i august 2019 med max 16 elever i hver klasse på Spangsbjergskolen Cosmos, hvor eleverne følger de fag og mål, der er for deres klassetrin, ligesom de tager del i fællesskabet og aktiviteterne med skolens andre klasser.

Undervisningen er tilrettelagt ud fra de ordblinde elevernes behov og hjælpemidler, og lærerne har en særlig viden om ordblindhed, så de kan hjælpe eleverne med at håndtere eventuelle udfordringer og støtte dem i læringen.

ka

 

 

https://www.dknyt.dkartikel/esbjerg-udvider-tilbud-til-ordblinde-til-6-klasse