Endnu en DF'er dropper partiet

KORT NYT31. MAJ 2020 11.00

SORØ: Dansk Folkeparti må nok en gang se sig et medlem fattigere på den kommunale front. Denne gang i Sorø, hvor Henrik Kjølby skifter DF ud med Venstre, skriver TV2 Øst.

Dermed har fire DF'ere forladt partiet på Sjælland på ti dage. Du kan læse mere om medlemsflugten på Kommunen.dk, som blandt andet har talt med tidligere DF-medlemmer i Guldborgsund og Vordingborg. Medlemsflugten kan ifølge en ekspert blandt andet skyldes topstyring.

Henrik Kjølby har været medlem af byrådet i Sorø siden 2014 og medlem af DF i ni år. Han er blandt andet næstformand i teknik- og miljøudvalget og formand for handicaprådet. Med tilgangen har V fire byrådsmedlemmer i den konservativt styrede kommune.

ibs

https://www.dknyt.dkartikel/endnu-en-df-er-dropper-partiet