DK Nyt

EL genvælger én spids - og vælger to nye

KORT NYT15. MAJ 2021 8.00
TEMA: KV21

I Faaborg-Midtfyn afløser Kirsten Lundgaard ifølge Fyens Stiftstidende Morten Schjøtt som spidskandidat. Schjøtt rykker efter eget ønske ned som toer på listen, fordi han har brug for mere tid til at stå til rådighed som arbejdssøgende og ikke igen vil risikere at sidde i en enmandsgruppe som nu. Lundgaard har været stedfortræder i de seneste to perioder med flere indhop, og er derfor klar til at tage skridtet helt frem. EL har ialt syv på listen, deriblandt den tidligere SF-kandidat Helle Gerbild.

I Lejre har EL igen peget på byrådsmedlem Ivan Mott som spids, oplyser sn.dk. Han kom første gang i byrådet ved KV13 - første gang, partiet stillede op. EL stiller denne gang med seks kandidater mod fem ved KV17.

I Kerteminde stopper Jutta Lundqvist (EL) i byrådet efter denne periode, oplyser Kjerteminde Avis. Ny EL-spids bliver Heino Salling, der stod som nummer to ved KV17. Partiet har her otte kandidater på listen. Lundquist har haft posten som formand for Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget i denne periode, der også var hendes første i byrådet. 

ka

https://www.dknyt.dkartikel/el-genvaelger-n-spids-og-vaelger-to-nye