DK Nyt

EL appellerer til politisk indgriben i sygeplejerskestrejke

KORT NYT21. JUL 2021 6.42
TEMA: OK21

Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen vil have statsminister Mette Frederiksen (S) til at afbryde sin ferie og indkalde til politiske forhandlinger om at gribe ind i den igangværende sygeplejerskestrejke. Hun efterlyser dog ikke et traditionelt lovindgreb, hun ønsker i stedet, at der findes flere penge.

Enhedslisten mener, at regeringen "gemmer sig bag" den danske model, hvorefter arbejdsmarkedets parter selv skal forhandle og løse sine problemer. Det er Christiansborg, der "giver lønrammerne til de her forhandlinger," og regeringen er derfor "en del af den her konflikt", lyder det.

Strejken begyndte for en måned siden med små 5.000 sygeplejersker i konflikt. Uden at der i mellemtiden har været forhandlinger mellem parterne, er der ad to omgange varslet udvidelser af strejken, som vil træde i kraft efter fire uger, så strejken midt i august vil omfatte 6.000 sygeplejersker.

Ritzau

https://www.dknyt.dkartikel/el-appellerer-til-politisk-indgriben-i-sygeplejerskestrejke